Nedenfor mine vurderinger omkring de problemstillinger som er rejst i pkt. 1-9 i nedenstående mail af 16. august 2013. Håber at I kan bruge disse i forbindelse med det videre arbejde.
Ad 1: Afklaring vedrørende berettigede brugere/borgere.
Vi vil gerne høre det juridiske synspunkt på hvem der kan sætte børn på venteliste, mor, far, samlever?
Samt have uddybet hvordan man ud fra CPR afgør om en person er gyldig samlever, samt om hvordan man identificerer forældre (og evt. samlever) til ufødte børn.
Endelig vil vi gerne have uddybet om der gælde samme regelsæt for alle handlinger.
- Sætte på venteliste
- Finde oplysninger om status
- Acceptere /afslå pladstilbud
- Melde ud af institution
Subsidiært have beskrevet regelsættet for borgeradgang til hver enkelt handling.
Vurdering: Både faderen og moderen skal kunne ansøge om at barnet optages på venteliste (også når forældrene er skilt eller ikke lever sammen) men det må være en betingelse at faderen/moderen har forældremyndighed/fælles forældremyndighed over barnet/vil få forældremyndighed over det kommende barn (gifte forældre får automatisk forældremyndighed over et barn, mens det for ugifte forældre alene er moderen der har forældremyndigheden, medmindre parterne har aftalt fælles forældremyndighed) og det er yderligere en betingelse at barnet skal være bopælsregistreret på samme bopæl, som den forældre, der ansøger. Denne bopælsregistrering fremgår af CPR.
Hvad angår samlevere: Kun samlever (her tænkes altså ikke på ægtefæller) som har forældremyndighed over barnet må have ret til at ansøge om optagelse på venteliste, acceptere eller afslå pladstilbud og melde sig ud af institution m.v. En anden betingelse er at denne samlever er bopælsregistreret på samme bopæl som barnet er registreret på.
Det afgørende for om man kan sætte børn på venteliste m.v. må derfor være at man har forældremyndighed og at man er bopælsregistreret på samme adresse som barnet.
Jeg formoder at man i CPR bl.a. kan få en række relevante civilstandsoplysninger, herunder om personerne på registreret adresse er gift, og hvem der bor sammen på samme adresse. Ifølge lov om Det Centrale Personregister skal sådanne oplysninger således være en del af dataindholdet i Det Centrale Personregister.
Hvordan man identificerer forældre til ufødte børn: Jeg er ikke helt sikker på at jeg har forstået spørgsmålet helt, men såfremt der tænkes på at kommunen har brug for en dokumentation for at der reelt er tale om en graviditet må man vel her sige, at man må ligge til grund at moderen/faderen taler sandt om at moderen er gravid, og at kommunen derfor som udgangspunkt kan modtage en ansøgning om optagelse på institution m.v. til behandling i de tilfælde, hvor en moder/fader ansøger om optagelse for et ufødt barn. Såfremt myndigheden skulle have grund til at ønske en dokumentation for graviditeten og tidspunktet for den efterfølgende fødsel, må myndigheden kunne anmode parten om en dokumentation herfor, f.eks. i form af en attest eller lignende fra sygehusvæsenet. Såfremt man indfører en sådan ordning bør den gælde for alle ansøgere, medmindre der i et enkeltstående tilfælde er saglige grunde til at kræve en sådan dokumentation.
Det er min vurdering at ovennævnte betragtninger gælder for alle handlinger, herunder sætte på venteliste, finde oplysninger om status, acceptere eller afslå pladstilbud samt afmelding fra institution.
I skilsmissetilfælde, hvor enten moderen eller faderen ansøger om optagelse på venteliste m.v.: Her bør kommunen oplyse borgeren om, at man skal oplyse den anden forældre om, at der er søgt om optagelse på venteliste.
Det kan vel ikke udelukkes, at ansøgning om optagelse på venteliste m.v. i visse tilfælde kan indebære at der skal gives personfølsomme oplysninger. Borgeren skal derfor kunne kommunikere med det offentlige med stærk kryptering.
Ad 2. Sagsbehandlere skal kunne se liste over ønsker
Vurdering: Man skal være opmærksom på at en godkendelse eller et afslag er en afgørelse i sagsbehandlingslovens forstand. Et afslag skal derfor indeholde en begrundelse for afgørelsen samt en klagevejledning over en mulig klageinstans.
Ad 3. Borger skal også kunne søge om friplads
Vurdering: Man skal være opmærksom på at en godkendelse af en ansøgning om friplads eller et afslag herpå er en afgørelse i sagsbehandlingslovens forstand. Et afslag skal derfor indeholde en begrundelse for afgørelsen samt en klagevejledning over en mulig klageinstans.
Ad 4. Email-notifikationer
Vurdering: Alle typer af oplysninger må afsendes via email. Der ses således ikke at være oplysninger som ikke må sendes pr. mail, men hvis der er tale om følsomme oplysninger, f.eks. helbredsoplysninger, eller oplysninger om sociale forhold m.v., skal krypteringen være stærk. Under alle omstændigheder må det være helt afgørende at der er tale om en sikker forsendelse pr. mail, der forhindrer uvedkommende i at få kendskab til indholdet.
Med hensyn til ”dybe links” skal man være opmærksom på at disse kan indeholde oplysninger om andre end den pågældendes barn. I givet fald skal der indhentes samtykke fra den (bi)person der er tale om, da der reelt er tale om videregivelse af fortrolige oplysninger til andre. Dette kan udledes af sagsbehandlingslovens bestemmelser om videregivelse af fortrolige/personfølsomme oplysninger.
Der må således ikke åbnes op for at man kan få oplysninger om andre end vedkommendes egne børn, uden at der er givet et sådant samtykke.
Ad 5. Borger status side
Vurdering: Det vil være god forvaltningsskik at give borgeren oplysning om forventet tidshorisont for afgørelsen. Kommunen har ikke pligt til at give en prognose angående afgørelsens indhold, f.eks. hvilken institution der kan blive tale om.
Ad 6. Borger skal kunne acceptere/afvise et pladstilbud
Vurdering: Kommunen kan afgøre hvor detaljeret man skal meddele sig til borgeren for at få de nødvendige budskaber ud. Vigtigt at budskaberne til borgeren er klare og forståelige.
Ad 7. Udmelding via borgerservice
Vurdering: Jeg er ikke helt sikker på hvad der menes med ”sagsbehandleren skal godkende udmeldingen”. Kommunen har ikke ret til at ”godkende” en udmelding, hvis der hermed forstås at en sådan godkendelse er nødvendigt, før udmeldelsen kan blive til virkelighed. Så sagsbehandleren skal blot vurdere om udmeldelsen sker fra en person der har rettighed til at kunne udmelde et barn fra institutionen, og så ellers blot tage udmeldingen til efterretning.
Kommunen kan afgøre hvor detaljeret man skal meddele sig til borgeren for at få de nødvendige budskaber ud. Vigtigt at budskaberne til borgeren er klare og forståelige.
Ad 8. Maskinrumsservices til de kommunale sagsbehandlere.
Maskinrumsservice er primært af hensyn til at kunne yde support til borgeren – men kan også blive relevante i forbindelse med klagesager, retssager og lignende.
Vurdering: Naturligt at sagsbehandlerne har adgang til at se hvilke aktiviteter den enkelte borger har haft på systemet. Der bør også være en pligt for sagsbehandleren til at registrere væsentlige aktiviteter som er foretaget af sagsbehandleren i en sag i systemet. Dette kan eksempelvis have betydning i forbindelse med klagesager m.v. hvor man så kan se hvad der er foretaget fra sagsbehandlerens side i sagen.
Ad 9. Videreudbygning
Ovenstående dækker den normale livscyklus for en borgers interaktion med kommunen i forbindelse med dagsinstitutionsforløb.
Videre udbygning kunne ske eks. mht. også at yde støtte i forbindelse med kommunikation mellem daginstitution og hjem, manglende betaling og alt muligt andet. Kun fantasien sætter grænser.
Vurdering: Ingen bemærkninger ud over at der alt efter hvad en videreudbygning vil gå ud på, er regler om videregivelse af personoplysninger til private eller andre myndigheder og at lov om offentlige myndigheders registre regulerer samkøring af oplysninger.
I øvrigt: Borgeren må til enhver tid kunne fravælge online kommunikation og tilvælge brevpost, såfremt dette foretrækkes.
Mvh Bjarne Petersen Juridisk Seniorkonsulent KANUKOKA